Arv og testamente

Formål

Formålet med et testamente er, at du selv kan bestemme over en stor del af den arv, du efterlader. Hvis ikke der er oprettet et testamente bliver arven nemlig fordelt efter arvelovens bestemmelser. Et testamente medfører derfor altså, at du får stor indflydelse på, hvordan arven efter dig skal fordeles, og du kan dermed også vælge at fordele den meget anderledes end arveloven ellers ville have tilsagt.

I testamentet kan du ligeledes træffe andre bestemmeler end blot økonomiske. Du kan eksempelvis bestemme, hvor du ønsker at blive begravet, eller hvordan du ønsker dit dødsbo skal behandles.

Betingelser

Der er en række betingelser, som skal være opfyldt før testamentet er gyldigt. Herunder i forbindelse med underskrivelsen af testamentet mv. Ved at lade os udarbejde dit testamente er du sikker på, at testamentet er gyldigt og opfylder alle de nødvendige betingelser.

Overblik

Det kan være svært at overskue, hvordan situationen ser ud i tilfælde af dødsfald. Vi gennemgår derfor din situation, og rådgiver dig om, hvordan du kan sikre dig, at arven efter dig fordeles efter dine ønsker. Vi vil med vores ekspertise derfor kunne besvare dine spørgsmål om, hvem der arver dig, hvem modtager livsforsikring, hvad hvis du har virksomhed mv.

Erfaring

Vores advokater har stor erfaring med at forebygge konflikter og problemer, som ellers kan være forbundet med arvens fordeling. Med et testamente minimeres og forbygges risikoen for efterfølgende konflikter, og det kan være med til at sikre længstlevende bedst muligt.
Vi kan selvfølgelig rådgive dig uanset din familiemæssige situation.

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os